Info / Hvad skal der ske
Vores indsigelser mod byggeri på Centerområde Vibevej, plan nummer 12.01.C1.008 er blevet hørt
Kommuneplanramme 12.01.C1.008 - Centerområde Vibevej ændres til 12.01.B1.008 - Boligområde Vibevej.
Mulighed for institution, skole og offentlige formål fjernes.
Den maksimale bygningshøjde ændres fra 11 m til 8,5 m. Den aktuelle ændring af rammeområdet, som har været fremlagt i den offentlige høring, består i, at de boliger, som kan etableres inden for området, skal være tæt-lav boliger eller nye kompaktbolig typer.
Ændring af størrelse på drivhus
Størrelsen på drivhus er ændret fra 2 m2 til 5 m2 som vedtaget på generalforsamlingen den 19. marts 2023
Der kan gøres indsigelser mod byggeri på Centerområde Vibevej, plan nummer 12.01.C1.008
INDSIGELSE
Preben Hartmann Rasmussen
Tingmarken 61
Tåsinge
5700 Svendborg
Byg & Byudvikling
Att. Plan
Frederiksø 4A
5700 Svendborg
Svendborg den 16. marts 2025
Vedrørende: Indsigelse mod byggeri på Centerområde Vibevej, plan nr. 12.01.C1.008
Kære Byg & Byudvikling
Jeg ønsker hermed at gøre indsigelse mod de fremlagte planer om byggeri i 2 etager med en maksimal byggehøjde på 11 meter på Centerområde Vibevej (plan nr. 12.01.C1.008).
Mit primære anliggende er, at en sådan byggehøjde vil skygge for det nuværende åbne udsyn over det ubebyggede område, hvilket vil have en negativ indvirkning på områdets nuværende karakter og beboernes livskvalitet.
Desuden er der i planforslaget også foreslået opførelse af daginstitutioner, uddannelsesinstitutioner samt faciliteter til offentlige formål. Skulle sådanne institutioner opføres, vil det være hensigtsmæssigt at placere dem i den sydlige del af området, da denne placering er i den modsatte ende af den eksisterende beboelse.
Dette skyldes primært hensynet til beboerne i Tingmarken, som overvejende er ældre mennesker, der vil kunne opleve væsentlige gener fra støj og øget aktivitet i nærområdet.
Jeg vil derfor opfordre til, at der enten tages højde for beboernes interesser ved at begrænse byggehøjden eller placere institutionerne hensigtsmæssigt for at minimere støjgener. Det er vigtigt, at eventuel ny bebyggelse og anvendelse af området sker med respekt for de nuværende beboeres behov og livskvalitet.
Jeg håber, at mine synspunkter vil blive taget i betragtning i den videre planlægning.
Med venlig hilsen
Preben Hartmann Rasmussen